Girls Only - beginner

Tre dages kitesurfcamp kun for kvinder! Lær at kitesurfe på Danmarks sikreste kitespot og bliv en del afDanmarks fedeste fællesskab for kvinder og kitesurf!

På beginner beginner bliver du lært op fra cratch. På intermediate/advanced træner vi transitions, hop og stil!

Det er måske ikke så oppe i tiden at dele ting op i køn, men vi har holdt kvinde kitecamps i mange år og det skaber bare en helt speciel stemning når man slipper 12 piger ud på vandet med kite og bræt! Den her camp er for begyndere, så du kan deltage helt grøn eller med en smule erfaring. Udover vi selvfølgelig gør vores for at lære dig at kitesurfe, så er der maks tøsehygge under halvtaget i aftentimerne, vi skal lave yoga, vi skal i sauna, vi skal spise god mad og vi skal sove i vores hyggelige glampingtelte!

Info

Program & undervisning

Vi tager udgangspunkt i Dansk sejlunions kitesurfer 1 diplom. Diplomet er delt op i to sektioner, som udgør den teoretiske og praktiske del af det at blive kitesurfer. Vi kan ikke garantere dig et diplom på så kort tid, men vi kommer til at gennemgå alle punkter, samt udføre de praktiske øvelser så vidt muligt.

Uanset om du har meldt dig på kvindecamp, Juniorcamp, gruppecamp osv. har vi et fælles program, som vi tager afsæt i. Inden for disse rammer tilpasser vi den specifikke camp, som du har tilmeldt dig, så du får det bedste ud af din weekend.

Vi er naturligvis afhængige af vind og vejr, hvorfor programmet kan ændres og afvige undervejs. Dette vil dine instruktører informere om, når i mødes første dag, hvor de har en bedre vurdering af weekendens vejrmelding og i vil få nærmere information omkring weekendens program.

Dine dage på camp ser således ud:

Fredag

I ankommer til surfcentret kl. 15.00. Her vil i blive budt velkommen af jeres instruktører og blive indlogeret i teltene.

Før aftensmad ca. kl. 18.00 vil i have et aktivt element*. Efter aftensmad indbyder vi til fælleshygge i surfcentrets cafés flotte rammer. Baren er selvfølgelig åben!

 

Lørdag

Der vil være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9. Herefter mødes vi og gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr.

Før frokost ca. kl. 12. vil vi igen have et aktivt element* – muligvis et valgfrit træningselement om formiddagen.

Efter frokost går vi igennem noget teori og har endnu et aktivt element* før aftensmaden kl. 18.00 ca.

Efter aftensmaden er baren endnu engang åben og vi håber i vil nyde jeres sidste aften med os under halvtaget eller den åbne himmel.

Søndag

Der vil igen være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9, hvorefter vi gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr. Der vil være udcheck senest kl. 11, hvorefter vi laver plads til opbevaring af jeres bagage.

Før frokost ca. kl. 12 laver vi noget aktivt* og efter frokost og inden afslutning kl. 16 kan i regne med både noget teoretisk og *aktivt på programmet.

Kl. 15.30 mødes vi og laver en lille evaluering af weekenden og siger farvel og på gensyn 🙂

 

* De aktive elementer kan variere alt efter vind og vejr. Vi bestræber os på at have boards under fødderne på den ene eller anden måde. Det kan fx. være i form af en stand up paddle tur, Kitesurf, longboardtur til Hundested havn for is, wakeboard bag båd osv. Der kan også være aktive elementer i form af noget træning, volley kamp, badetur ved havnen osv.

Hvad er inkluderet?

Campen kører over 3 dage. Den koster 3.995,- og prisen inkluderer:

  • Overnatning i glampingtelte inkl dyne, linned og badehåndklæde (op til 4 pr telt)
  • Fuld forplejning
  • Kitesurfing undervisning teoretisk og praktisk
  • Aktivitetsmoduler med undervisning i Wakeboard, skimboard, longboard og Stand up paddle.
  • Alt udstyr
  • Mulighed for Dansk sejlunion kitesurfer 1 certifikat
  • Yoga
  • Sauna

*Der gives ikke rabat på fravalg af overnatning samt medbringelse af eget udstyr.

Krav til deltagere?

Du behøver ikke at have stiftet bekendtskab med kitesurfing før, for at kunne deltage på en begyndercamp. De fleste af vores deltagere er helt grønne, så du skal ikke være bange for at ende på et hold som skal lære at hoppe og sejle i bølger. Nogle deltagere har typisk allerede lidt erfaring men føler behov for at få opfrisket de basale ting inden for kitesurfing. Det eneste vi beder dig om, er at du skal kunne svømme minimum 200 meter. Har du eventuelle sygdomme, epilepsi, sukkersyge mm. er det vigtigt at du gør os opmærksom på dette forinden kursets start.

Har du været på et kursus inden for de seneste to år og føler dig sikker med en kite i hånden ude på vandet så tjek Kite & Board Camp – Girls Only Intermediate.

Praktisk info

Du kan læse al praktisk info om at være på camp hos Lynæs Surfcenter her.

Antal