Fællesspisning

Fællesspisning er aftenen hvor du kan få hilst på lokale venner og vendt boligpriserne i Lynæs og omegn. Vi sørger for et lækkert måltid mad til hele bordet, så det eneste du skal bekymre dig om, er at få bestilt fadbamserne i baren. Fællesspisning bliver afholdt på udvalgte tirsdage og du kan se ledige datoer under booking.

Fællesspisning i Lynæs step-by-step

  • Tilmelding sker ved at du køber billet til dig selv og evt. dem du vil have med her – I behøver ikke bestille samlet da vi sidder på langborde og seating foregår first come first serve – Hvis I vil øge chancen for at sidde sammen, råder vi jer til at komme når vi åbner kl. 17:30
  • Dørene åbner kl. 17:30 og maden serveres kl. 18:00 sharp. Hvis du kommer efter kl. 18:00 er din billet gået tabt og du kan ikke deltage eller få maden med hjem senere – Fællesspisning er noget vi gør sammen 🙂
  • Du køber dine drikkevarer i baren inden og kaffe / kage kan tilkøbes efter
  • En fællesspisning er ikke en traditionel restaurantoplevelse med enkeltserveringer og bordservice, det er en fællesspisning, hvor vi spiser sammen, hygger sammen og tager af bordet sammen – madlavning og opvask klarer vi 🙂
  • Fællesspisning er et event og billetter kan ikke rykkes eller refunderes uanset årsag

NYE tiltag fra oktober

  • Vi har skruet ned for antal deltagende og der er fremover “kun” 42 pladser
  • Der er fremover ingen vegetaroption på fællesspisningerne men der er dedikeret vegetar fællesspisninger
  • Der er fremover ikke en børnepris men der kommer løbende events dedikeret til børnefamilerne
  • Passer dagen, tidspunktet eller maden ikke, så er Madbaren åben som normalt selvom der er fællesspisning. Fællesspisningretten kan købes som “tavleret” fra kl. 18:30 på dagen og fra kl. 17:30 de efterfølgende dage indtil udsolgt. Booker du bord eller kommer droppende ind (efter 18:30) kan tavleretten bestilles i kombination med alle vores andre retter som du kan se her. Bemærk at tavleret er udsolgt når den er udsolgt.
  • Vi har skruet en smule på prisen men til gengæld har vi skruet op for økologien og de lokale råvarer! Prisen skifter med menuen.
FAQ

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Jeg er vegetar - er der noget for mig?

Der er fremover ingen vegetaroption på fællesspisningerne men der er dedikeret vegetar fællesspisninger. Madbaren åben som normalt selvom der er fællesspisning og her er masser vegetarmuligheder. Fællesspisningretten kan købes som tavleret fra klokken 18:30 på dagen og fra 17:30 de efterfølgende dage indtil udsolgt. Tavleretten kan bestilles i kombination med alle vores andre retter som du kan se her. Bemærk at tavleretten ikke har samme pris som retten ved fællesspisning.

Er der børnemenu?

Nej. Til fællesspisning spiser vi det samme.

 

Er der bordservering?

Ja – alt maden serveres family style ved bordene. Det betyder at hvert bord får maden serveret på fade til deling. Det forventes dog at man selv hjælper til med oprydning, da dette er en fællesspisning og ikke en restaurant.

Drikkevarerne skal du selv bestille og hente i baren.

 

Er der dessert og kaffe med?

Billetten indeholder kun adgang samt et måltid mad til fællesspisning. Dertil vil det være muligt at tilkøbe kaffe/the og dessert i caféen på selve dagen.

Jeg kan ikke komme alligevel, hvad nu?

Vi refunderer ikke billetter til fællesspisning, men du er velkommen til at give den til en anden.

Fællesspisning går under kategorien “events” (arrangementer), hvor det ikke er muligt at refundere. Du kan læse vores forretningsbetingelser her.

Skal jeg købe billet inden eller kan jeg bare dukke op?

Du skal købe billet inden. Du kan købe dem lige her.

Du kan købe billetter op til 2 timer inden start, hvis der er plads.

Kan man købe maden som takeaway?

Ja, du kan købe fællesspisning som “tavleret” fra 18:30 på dagen for fællesspisning og fra 17:30 i de efterfølgende dage indtil udsolgt. B