VINTERHI
Vinterhi er vores vinterkoncept som slår sig på alle de ting Lynæs har at byde på i de kolde måne- der. Vinterhi Vi kører fra d. 16. september til d. 1. maj 2022.
Gå til Vinterhi

Daycamp
Er du mellem 10 og 14 år, og er du vild med surf, sommer og nye venskaber? Så skal du helt sikkert tilmelde dig Lynæs Surfcenters Daycamp. Her får du lov til at prøve kræfter med windsurf, kitesurf, kajak, SUP og meget mere.
NYT du kan booke weekend camp fredag til søndag i sommerferien!
INFO
Her på siden kan du se specifik info om daycamp. Hvis du har generelle spørgsmål omkring camps hos Lynæs Surfcenter, kan du tjekkede de ofte stillede spørgsmål og ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os her.
Hvor og hvornår er Day Campen?
Vores Daycamp kører hverdage mandag til torsdag fra kl 09:00 til 15:00 og weekender 09:00 til 15:00 fredag til søndag. Vi mødes ved Lynæs Surfcenter om morgenen, hvor instruktørerne gennemgår dagens program. Du kan se alle ledige datoer i bookingformularen.
Adressen er: Lynæs Havnevej 8, 3390 Hundested
Hvor mange deltager
Alle Day Camps har 18 pladser og to faste instruktører tilknyttet.
Frokost?
Som noget nyt er der frokost inkluderet på alle daycamps. Vi spiser altid frokost kl 12:00 og hvis du er vegetar eller har allergi for bestemte madvarer så skriv det i kommentarfeltet når du booker.
Frokosten er varieret alle dage og vi serverer alt fra vores berømte burger til et par frisksmurte sandwiches. Vores cafe er selvfølgelig åben, hvis man vil købe en sodavand, men vi bestræber os på at servere noget med energi i, fremfor kardemommesnurre og kakaomælk 🙂
Hvad koster campen og hvad er inkluderet?
Day camp mandag til torsdag koster 2.195,- og inkluderer følgende:
- 4 dages undervisning i forskelllige vandsportsaktiviteter
- Frokost alle dage
- Svømmevest**Alle deltagere skal medbringe en våddragt og badesko/vådsko, har man ikke kan det lejes alle dage for 295,-.
Day camp fredag til søndag koster 1.650,- og inkluderer følgende:
- 3 dages undervisning i forskelllige vandsportsaktiviteter
- Frokost alle dage
- Svømmevest**Alle deltagere skal medbringe en våddragt og badesko/vådsko, har man ikke kan det lejes alle dage for 295,-.
Program og undervisning
Programmet for dagene kan variere alt efter vejret, men du kan regne med, at vi kommer rigeligt på vandet! Vi spiser som udgangspunkt frokost kl 12:00 alle dage.
Day Camp mandag-torsdag
Mandag
Gennemgang af sikker færden på vandet – hvad skal jeg vide?
Instruktion til windsurf i små hold
Tirsdag
Undervisning i kajak og Stand Up Paddle (SUP)
Onsdag
Introduktion til kitesurf – trainer kite, bodydrag bag instruktør
Torsdag
Store legedag! Den står nemlig på badering og speedbåd.
Day Camp fredag-søndag
Fredag
Gennemgang af sikker færden på vandet – hvad skal jeg vide?
Instruktion til windsurf i små hold
Lørdag
Undervisning i kajak, Stand Up Paddle (SUP) og kitesurfing med trainerkites.
Søndag
Store legedag! Den står nemlig på badering og speedbåd.
Er der styr på sikkerheden?
Daycamp er et nyt koncept, som gør, at vi kan invitere unge vandhunde helt ned til ti år med på vores aktiviteter. Vi går meget op i sikkerhed og det er til hver en tid den højeste prioritet når der skal lægges program og laves aktiviteter. Vi gør vores for at skabe en forståelse hos vores deltagere for ricisi ved færden på havet og især de unge kræver ekstra opmærksomhed. Vi beder jer derfor læse vores standardtilmelding for ungdomscamps, da det er et krav fra vores side, at de unge har en minimumserfaring med at færdes på vandet.
Til de helt unge deltagere, som måske er lidt usikre på det at være alene af sted, er man som forælder velkommen til at være med på sidelinjen. Alle aktiviteter foregår på lavt vand og med svømmevest undtagen når vi sejler med båd.
Hvad skal jeg have med?
Da det er uden overnatning, skal du kun medbringe det allervigtigste. Vi anbefaler, at alle deltagere har våddragt. Har du ikke sådan en, er der mulighed for at leje en, når du booker – eller ved ankomst.
Husk i hvert fald:
- Badetøj
- Håndklæde
- Våddragt (kan lejes)
- Vådsko (kan lejes)
- Drikkedunk
- Svømmevest (hvis du har en)
Det er obligatorisk at bære svømmevest under alle aktiviteter på vandet. Hvis du ikke ejer en svømmevest, stiller vi en til rådighed.
Derudover er det altid godt at have lidt lommepenge med, da vi har café ved surfcenteret.
Hvad skal jeg ellers vide?
Al generel info kan findes i vores campoverblik HER
Camps
Vi laver daycamps for to forskellige aldersgrupper: 10-12 år og 12-14 år. Klik ind på den camps der passer til dig og se hvornår de bliver afholdt i løbet af sommeren.