
Madbaren
Madbaren er vores restaurant og eventspace med verdensklasseudsigt over Lynæs Havn. Restauranten har åbent hele året og menukortet er bygget på det italienske og nordiske køkken med årstidens små deleanretninger, surdejspizzaer og lokale pastaretter (julen undtaget). Restauranten kan også bookes til selskaber – store som små.
Psst. Vi har brunch weekender, helligdage og hele højsommeren fra kl. 09.30 til 12.00!
Hvis du skal booke et stort selskab, så læs her.
Madbarens mantra
Vi lever for at skabe rammerne for de oplevelser vi husker sammen. Om det er rundt om bordet, bålet eller ude på vandet betyder ikke så meget, men mere det at vi gør det sammen. Vi har brugt 10 år på at skabe et sted, Lynæs Surfcenter, hvor man kan mødes på tværs af generationer og være sammen om en aktivitet eller et måltid mad i en ramme, bygget på alle de værdier som surfkulturen har givet os. Vi gør en dyd ud af det spontane, det uformelle og så kan vi bare rigtig godt lide at være udenfor – udenfor byen og ude i naturen. Det sted vi har skabt i Den Gamle Købmandsgård, har sin charme fordi det netop bygger på de værdier og hver gang vi har prøvet at afvige bare en smule fra dem, har vi hurtigt indset, at stedet har sin plads lige præcis som det er – spontant, uformelt og udenfor.
Hvad gør man så, når ens værdier bliver udfordret af virkelighedens uundgåelige behov for planlægning og ikke mindst årstidens vejrforhold? – Man holder fast i den gamle ramme og skaber en ny. En ny ramme, som fokuserer på de oplevelser vi har sammen, med den samme DNA, men bygget til at kunne huse de anledninger vi samles om – store som små – og dem vi mindes igen og igen når vi atter mødes. Rammen har vi kaldt Lynæs Madbar og vi glæder os helt vildt til at invitere jer indenfor.
Se menu og book bord her eller se hvad vi kan gøre for dig hvis du skal planlægge for et større selskab her.
Jul på Lynæs Madbar
Julefrokost for dine familie, venner eller kollegaer
Hos Lynæs Madbar lægger vi rammerne for årets julekomsammen 2023 med samvær og samtale i fokus. Saml dine venner, familie eller kollegaer til en hyggelig stund!
Julemenuen serveres fra d. 14. november.
Se menu og book bord her eller se hvad vi kan gøre for dig hvis du skal planlægge for et større selskab her.
I kan også kombinere jeres middag med en af vores hyggelige juleaktiviteter på Surfcenteret. Sauna, juledyst på stranden, bålhygge eller DIY snaps. Send en forespørgsel på info@surfcenter.dk, hvis I ønsker at krydre jeres julemiddag.

Til fest eller firmadag
Selskaber & Møder
Du kan booke Madbaren til din helt egen fest, seminar eller møde. Vi har sammensat forskellige pakker, hvor du selv kan vælge, hvad der passer bedst til lige netop dit arrangement. Rammerne er selvfølgelig inspireret af vores stil fra Lynæs Surfcenter, så hvide vægge og white boards får du ikke meget af, men til gengæld får du glade farver, æstetisk interiør, fantastisk udsigt og ikke mindst en afslappet stemning.
Lokalerne kan skaleres til både store og mindre selskaber med en max kapacitet på 120 personer indendørs. Lokalerne er udstyret med fremvisningsskærm og højtalersystem.
Pakker og priser er vejledende og vi tager altid en dialog om hvordan vi kan lave netop det arrangement som I går og drømmer om.
