Windsurfforløb

Lær at windsurfe over fire dage i dit eget tempo! Du vælger selv de dage, der passer, og hvilket niveau du vil deltage på.

Windsurfforløbet giver kredit til fire windsurflektioner á to en halv times varighed. Du kan vælge frit mellem grundlæggende kurser og videregående kurser, men vi anbefaler to grundlæggende kurser, før du booker videregående.

Når du har betalt for forløbet, modtager du en mail med en kode, som du bruger til at booke dine fremtidige kurser. Du kan booke ét kursus ad gangen, som det passer dig, eller alle fire på samme tid. Forløbspakken er gyldig i to år fra købsdato og kan kun bruges til at booke for én person. Det betyder, at du altså ikke kan købe en forløbspakke og dele med en anden.