Hvis vi selv skal sige det, så er Lynæs Surfcenter en oplevelsesdestination. Vi har samlet alle de ting vi godt selv kan lide og bygget et slags ‘mikroresort’ hvor lokale, sommerhusfolket og storbyfolket kan mødes, være aktive, spise og overnatte i naturen. Vi har krydret det hele med vores store passion; surf – og voila, så har du Lynæs Surfcenter!

Rejsen har ikke ligefrem været ‘voila’, faktisk har vi været i gang i snart 12 år og vi er langt fra færdige. Hvis du gerne vil blive lidt klogere på hvad Lynæs Surfcenter er, så har vi samlet hele vores historie med en masse billeder og anekdoter fra årene der er gået med at skabe; ‘bølgen ud af byen’

Helt fra starten

Vi, Jeppe og Johan, flyttede fra Skovlunde til Lynæs tilbage i år 2000. Her havde vores forældre købt et nybygget parcelhus, som kompromis for, ikke både at skulle passe et hus og et sommerhus. Vi var 7 år på det tidspunkt, så vi havde ikke det store at sige, men vores storebror på 14 år, fandt hurtigt vejen ned til stranden og fik her lært at windsurfe – og det skulle vi selvfølgelig også. Vi brugte al vores fritid nede på stranden, og vi så meget på havnen i Lynæs, at da Den Gamle Købmandsgård (det der i dag huser Lynæs Surfcenter) kom til salg, slog vores forældre til, sagde deres jobs op, og startede livet som Hr. og Fru Købmand. 

Købmandslivet var en noget anden virkelighed end vi ellers havde været vant til, og vores mor måtte hurtigt erkende, at det liv nok ikke var noget for hende. Men det var det for vores far, og han var god til det. På 10 år fik han vendt en mere eller mindre mennesketom købmandsforretning til et samlingspunkt for de lokale og sommerhusfolket. Det var ikke bare en købmand, det var et mødested og et lokalt fællesskab, med både nytårskure, ferniseringer og jazzfestival. Det var en succeshistorie for området og et meget vellidt sted. Succeshistorien sluttede brat tilbage i 2012, da Folketinget vedtog ‘lukkeloven’ – som betød at alle supermarkeder måtte have åbent som de ville, og der kom hurtigt tre nye store supermarkeder til byen. Det betød, at den lille Spar købmand på Lynæs Havnevej måtte dreje nøglen om, og her slutter historien om over 100 års Købmandshistorie på den Gamle Købmandsgaard i Lynæs. 

Fra flaskerum til surfskole

Vi skruer lige tiden en smule tilbage igen. For når der ikke var vind, så var det i flaskerummet, på gulvet og bag kassen fritiden foregik for os. Vi var en stor del af familieforretningen, men vi vil helst være ude på vandet, og vi var jo trods alt købmandssønner, så vi fandt ret hurtigt ud af, at der var mange der gerne vil betale for af få nogle tips og tricks til hvordan man kitesurfer. Det blev startskuddet til en lille kiteskole, og kitesurfundervisning kom til at fylde mere og mere over tid. Da Købmandsbutikken så pludselig stod tom, fik vi lov at låne det gamle flaskerum og indrette det som vores lille interimistiske surfbutik med kolbekaffe, kolde snickers og lidt gammelt grej på hylderne. Nordsjællands Vandsportsmekka var arbejdstitlen dengang, for det var jo det det var. Ambitionerne var store, alt hvad vi selv havde fået tiden til at gå med ude på stranden og mere til – og måske nok lidt for meget til en start.. 

Det var helt klart kitesurfing som var vores ting og det var en sport på vej op. Men kitesurfing var kun starten og vi skulle også i gang med windsurfing, for det var Lynæs mindst lige så godt til. Men det var mere dyrt grej og vi havde ikke rigtig nogen penge til at købe mere gear for. Til gengæld kendte vi dem der solgte udstyr i Herning og efter længere tids tro- og loveerklæringer på at de vil få deres penge igen efter tre måneder, fik vi, inden sommeren 2012, lov til at købe fem windsurfboards og fem sejl på lang betalingstid. Historien vil vide at de fik deres penge igen ovre i Herning og godt nok for det, for så havde vi gear nok til at starte Nordsjællands Vandsportsmekka version 2.0; Lynæs Surfcenter. 

Der gik en del år, hvor vi sideløbende med vores uddannelser, brugte alle vores weekender og fridage på at undervise ude på vandet foran Lynæs Strand, og i vinteren brugte hver en krone vi havde på surfrejser og bestille nyt gear til skolen. Over årene blev aktiviteterne udvidet til ungdomscamps, der kom kajak på programmet og SUP blev ud af det blå den hurtigst voksende vandsport i historien og åbnede stranden for en meget bredere målgruppe, som ikke var så draget af det ekstreme, men snarere freden på havet. Og sådan kører vores skole faktisk stadig i dag – en god sammensætning af alle de vandaktiviteter vi selv har dyrket som børn, udbudt som kurser, camps og udlejning. 

Den gastronomiske åbenbaring 

Da vi startede surfskolen, havde vi lovet hinanden, at vi aldrig vil lave noget med mad – Det var tung drift, dårlige arbejdstider og vi havde absolut ingen erfaring med det. Men som årene gik, kunne vi godt se, at der manglede noget til oplevelsen hvis vi skulle hæve niveauet fra at sælge en god dag på vandet, til en god dag ved vandet. Det første år var vores take på en frokost i Lynæs selvfølgelig hofretten; toasten – Den var lækker, svær at fejltilberede og en utrolig god snack efter en tur på vandet. Toasten var et hit blandt surferne, men den fik aldrig rigtig fat i landfolket. Efter en vinter sydpå i Cape Town havde vi fanget den; burgeren – lækker, kun lidt nemmere at fejltilberede og tilbage i 2018 var det uden tvivl den type restauranter der åbnede flest af i København – og vi har altid arbejde ud fra devisen, at man ikke skal opfinde den dybe tallerken.

Efter at have testet samtlige af storbyens burgerjoints, stod vi klar med vores egen Lynæs burger til Sankt Hans aften 2019. Der var Hancock fadøl i de nye haner og vi havde købt en kæmpe grill så vi kunne flippe Lynæs burgere til alle dem der kom ned og skulle se bål – og det var der mange der skulle den aften. Vi løb tør for alt, der gik ild i grillen og der var ventetid på over 2 timer før de sidste fik deres mad. Afviklingen af den Sankt Hans var ikke just noget vi var stolte af og sult avler sjældent tolerance overfor ungdommens overmodighed. Der gik nogle dage inden vi kom over den aften, og efter vi havde børstet nederlaget af, stod det klart, at der var et marked for en god burger i Lynæs. Resten af sommeren gik heldigvis bedre og der var, trods en lidt uheldig start, stadig tilslutning til vores koncept og det blev en sommer med en masse nye gæster som ikke skulle på vandet, men bare gerne vil hænge ud hos os – og det var fedt!

Grillen blev til en foodtruck og foodtrucken blev til et helt industrikøkken inde i den gamle købmand. Kolbekaffen blev til en brugt baristamaskine fra Ricco’s Kaffebar og vi fik vores far med på vognen som “bollethomas” – ham med de gode surdejsboller på Lynæs Havn – og det er faktisk sådan strandbaren startede og lige præcis sådan som vi gerne vil have den skal være den dag i dag – simpel mad af høj kvalitet, surfvibes fra øverste hylde og så må man selvfølgelig gerne sidde og nyde en kop kaffe i sin sandede våddragt og have sin hund under bænken.  

Hyttegaten 

Det næste naturlige skridt for forretningen var, at kunne gå fra en god dag ved vandet, til en god weekend ved vandet – men det krævede et sted at overnatte og det var der, og er der stadig ikke, særlig meget af i Lynæs. Vi havde sideløbende med Lynæs Surfcenter overtaget en forretning der lejede mobile saunaer ud, for saunaer var et godt supplement til surf, fordi den primære aktivitet lå i vinterhalvåret. Vi var ikke sikre på, at der var marked for overnatning i Lynæs, men vi vidste, at vi kunne leje saunaer ud om vinteren. Derfor fik vi bygget en mobil hytte, som på få timer kunne indrettes som sauna i vinterhalvåret, og på den måde var der ikke den store risiko i at købe tre hytter og teste efterspørgslen af – og det gjorde vi så. 

Vi fik hytterne hjem i foråret 2021, vi fik inddraget en del af vores forældres baghave og wupti, så var der tre stk instagramable “surfshacks” med udsigt over Lynæs Strand – og de gik som varmt brød så snart vi lagde det første billede op fra dem. Set i bagklogskabens lys var vi måske lige lidt for hurtige på aftrækkeren, vi havde i hvert fald glemt at spørge kommunen om lov til at sætte hytterne op – og det skal man selvfølgelig, men det var jo vores egen grund, tænkte vi.. Det gik heller ikke ubemærket hen, da de første naboklager begyndte at dumpe ind, og opsætningen af hytterne fik startet en lavine læserbreve, ikke bare for og imod hytterne, men for og imod Lynæs Surfcenter. 

42 læserbreve, stribevis af artikler og et indslag i Lorry blev det til. Hytterne var selvfølgelig en del af debatten, men debatten handlede mere om den støj, mangel på parkering i sommermånederne og den slid på naturen, som nogle mente, at vi var ansvarlige for. Det var ikke særlig sjovt at være centrum for sådan en debat, specielt ikke når man har gjort alt hvad man har gjort af hjerte til området. Set i bakspejlet har vi helt sikkert ikke været gode nok til at lytte på vores omgivelser i de første år, og debatten om et livligt Lynæs eller ej, måtte nok være kommet på et eller andet tidspunkt. Vi var 100% ikke gode nok til at inddrage vores omgivelser i hvad vi ville med stedet de første år og selvom det var hårdt, så har vi lært rigtig meget af det.

‘Hyttegaten’, som den blev kaldt, kulminerede efter et par måneders heftig debat med, at vi måtte kravle ud af hulen og give vores version af historien i et længere opslag. Her kom der over 2700 tilkendegivelser, 1200 delinger og 500 lange kommentarer om, hvad Lynæs Surfcenter betyder for området. Det varmede meget i den efterfølgende tid, for hidtil havde det været de negative læserbreve som fyldte, og det betød for os, at vi genvandt troen på, at vi faktisk havde skabt noget værdifuldt for området. Reaktionerne på det opslag løsnede noget i den politiske stemning og det lykkedes os, efter længere tids mægling, at samle alle vores naboer i en udendørs rundkreds under corona, hvor vi efter to timers uafbrudt voksenskældud for alle de fester vi havde holdt over årene, blev enige om, at der nok kunne være plads til alle hvis vi snakker om tingene over hækken i stedet for over læserbreve. 

Vi fortæller ikke den her del af historien, fordi vi er stolte af håndteringen, tværtimod. Men det er en af de vigtigste lærringer vi har fået på rejsen med Lynæs Surfcenter og det står som et evigt minde om, at vi lever i en sameksistens mellem et lokalmiljø og vores egne ambitioner for stedet. Historien slutter med, at vi fik tilladelsen til at sætte hytterne op midt i sommeren 2021 og i dag har vi fem surfshacks og seks glampingtelte som hvert år huser et par tusinde gæster der får the ‘full experience’ i Lynæs.

Claus Meyer kommer til Lynæs

Vi vil gerne bygge en helårsdestination, både fordi vi gerne ville være et sted for de lokale hele året, men også fordi vi efterhånden havde fået en masse gode medarbejdere, som blev nødt til at have et helårsjob for at kunne blive. Efter burgerens indtog i forretningen stod det klart, at det nok var den gastronomiske vej, som skulle bære os igennem vinteren, når vandet blev for koldt til at lege på. Vi prøvede et par år at indrette det, der i dag er receptionen, og som også har været et kontorfællesskab, til en restaurant. Vinterhi kaldte vi det, for det var det det var. Det gik godt, men det var svært. Niveauet på køkkenet var noget højere end hvad vi havde været vant til og det var nok mere held end forstand at vi kom igennem den første vinter – men igennem kom vi.

Lokalet hvor vi kørte vinterhi var ikke super godt egnet til restaurant, men der var mange som var glade for, at der var et sted på Lynæs Havn, hvor man kunne nyde et godt glas vin og spise med kniv og gaffel. En dag i december, da vi kom gående nede på havnen, gik vi forbi den gamle Skipperstue, som vist nok havde været til salg i to år på det tidspunkt, vi havde på intet tidspunkt siden den var sat til salg tænkt, at vi skulle have den, for restauratørlivet var ikke drømmen. Vi bestilte alligevel en fremvisning dagen efter, for det var jo også lidt spændende projekt og prisen måtte være til at handle efter så lang tid på markedet. Efter et par fremvisninger og en lille uges hovedregning stod det klart, at den måtte vi bare have. Vi overtog Skipperstuen d. 1. marts 2022 og gik straks i gang med at renovere tidslommen fra 80’erne til en moderne restaurant. 

Vi havde ikke opfundet et koncept da vi overtog Skipperstuen, men vi vil gerne lave en ‘Madbar’ – en uformel restaurant, for sådan en manglede i området og det var nok det vores køkkenerfaring kunne bære. Renoveringen af Madbaren var et stort arbejde og selvom vi havde fået kaldt venner og familie ind til at hjælpe, kunne vi godt se, at det nok vil blive midt juni før vi vil være klar til gæster. Samtidig med at renoveringen trak ud, viste det sig, at det oven på corona var rigtig svært at skaffe servicepersonale. Så svært, at vi måtte opgive at starte vores egen Madbar det første år. Men vi var stålsatte på, at der skulle ske et eller andet på Madbaren, selvom vi ikke selv ville blive klar. Vi var mange forskellige løsninger igennem og efter en del; ‘Ellers tak’, ‘Hvad fanden er Lynæs?’, ‘Er det i Tisvilde?’ fra samtlige cool restauratører i København, slukkede håbet om en sommer med gæster på terrasen ligeså langsomt.

En forårsdag i maj kom der så et telefonopkald retur fra det nok største longshot vi havde taget; et gæt på at Claus Meyers mail muligvis var enten cm eller claus @meyers.dk. I den anden ende af telefonen var chefen for alle Meyers restauranter, som gerne vil vide lidt mere om projektet. To dage senere kom der tre biler rullende ind på parkeringspladsen og vi fik lavet en aftale på en seks ugers sommer pop-up med ‘fine dine’ restauranten Fasangården fra Frederiksberg Have, hvor de vil lukke deres restaurant for sommeren og åbne en græsk taverna i på vores Madbar. Af frygt for, at det var for godt til at være sandt, turde vi ikke sige det til nogen før udløbsfristen for fortrydelse på kontrakten var udstået, for det var en kæmpe ting for os, at en af København mest ambitiøse restauranter vil åbne op i vores lokaler.

Pop-uppen var en kæmpe succes for os og måske den bedst tænkelige måde at signalere tydeligt skifte væk fra wienerschnitzel og stegt flæsk ad libitum. Da Fasangården tog hjem igen, stod vi med et par store sko at fylde ud og vi skulle finde på et madkoncept som vil kunne leve over vinteren, hvor der er meget få gæster i området og meget begrænset gastronomisk faglighed at trække på. Efter længere tids overvejelser slog vi os sammen med en lokal pizzaguru som kunne lære os at lave pizzaer i af høj kvalitet og i efteråret 2022 fik vi stablet et nordisk / italiensk spisekoncept sammen, som vi godt kunne finde personale til at køre og som de lokale kunne bruge alle ugens dage i vinteren. Det er faktisk det koncept vi kører med i dag og det er lykkedes at lave en Madbar som er et mødested for de lokale i Lynæs året rundt og det er lige præcis det vores Madbar skal kunne. 

Bølgen ud af byen 

Vi har arbejdet med Lynæs Surfcenter i snart 12 år – og vi er ikke færdige, det bliver vi aldrig. De projekter vi har sat igang har spændt bredt, men fælles for alle de projekter vi har lavet er, at det altid har været med udgangspunkt i Lynæs – og det kommer det til at blive ved med. Vi har ingen intentioner om at skulle lave lignende koncept et andet sted, selvom vi er blevet spurgt en del gange. Men vi vil gerne være med til at inspirere til hvad man kan gøre for at få liv i vandkantsdanmark – men ligeså meget dele vores erfaringer med hvad man med fordel ikke bør gøre. Vi brænder for at skabe oplevelser og fællesskaber, og for os handler det om at skabe bevægelser. Vi er stadig surfere ind til knoglerne, og selvom vi pt. bruger det meste af vores tid på at lege restauratører, så er visionen for os helt klar; vi skal skabe bølgen ud af byen – for os er bølgen i retning af Lynæs, men hvis vi kan sende nogle bevægelser videre ud i de små byer langs den danske kyst, så er vi lykkedes stort. 

Jeppe og Johan