Forretningsbetingelser
Alt det med småt
Services
På www.surfcenter.dk kan du købe forskellige services, der omfatter overnatning, camps, kurser, udlejning og events. Alle priser er i danske kroner (DKK) og inklusiv moms.
Gæsten accepterer nedenstående betingelser ved køb af services.
Forretningsoplysninger
Surfcenter ApS
Lynæs Havnevej 8
3390 Hundested
CVR-nr.: DK39213192
Booking
Lynæs Surfcenter’s services er underlagt køb af oplevelser og hotelovernatninger og er derfor ikke underlagt de normale regler om 14 dages fortrydelsesret.
Efter booking af en service, modtager gæsten en bekræftelse på e-mail. Fra gæsten modtager sin bekræftelse på mail, er der 24 timers fortrydelsesret. Herefter er bookingen bindende fra begge parters side.
Betaling
Betaling skal ske forud for afvikling af servicen.
Det er muligt at betale med VISA, VISA Electron, Mastercard og Mobilepay. Betaling vil først blive trukket på gæstens konto, når ordren er gået igennem. Betalingen sker via betalingsserveren QuickPay, der krypterer gæsten kortoplysninger med SSL (Secure Rocket Laver), og gæstens informationer kan altså ikke aflæses. Internationale kort indløses via Clearhouse.
Afbestilling & Ombooking
Gæsten har 24 timers fortrydelsesret efter modtagelse af en bekræftelsesmail. 24 timer efter modtagelse af en bookingbekræftelse, er bookingen bindende og den kan ikke længere afbestilles. Anmodninger om afbestillinger skal sendes til info@surfcenter.dk.
Ombooking er gratis og skal skal ske i henhold til følgende tabel:
Events (fx koncerter, fællesspisning) | Ombooking er ikke muligt |
Udlejning & Sauna* | Ombooking skal ske inden kl. 10.00 på udlejningsdagen |
Kurser, Camps & Overnatning* | Ombooking skal ske senest 14 dage inden ankomstdagen |
*Lynæs Surfcenter er ansvarlig for at afgøre, om servicen kan gennemføres i det pågældende vejr. Ved aflysning fra Lynæs Surfcenter’s side, har gæsten altid ret til at ombooke servicen uden ekstra gebyr. Afbryder Lynæs Surfcenter en igangværende service, har gæsten ret til at ombooke den resterende del af servicen.
Ved ombooking modtager gæsten et tilgodebevis, som kan anvendes på www.surfcenter.dk.
Ankomst
Gæsten skal melde sin ankomst i receptionen, hvor gæsten skal oplyse sit “appointment ID”, der står angivet i bookingbekræftelsen. I tilfælde af, at gæsten skal melde sin ankomst et andet sted, vil det være oplyst i bookingbekræftelsen.
Force Majeure
Lynæs Surfcenter kan annullere bookings uden varsel i tilfælde af force majeure, strejke eller andre udefrakommende og uforudsete omstændigheder. Gæsten har i disse tilfælde ret til at ombooke sin service til en anden dato.
Ansvar
Det er gæstens ansvar at tjekke, at interiør og udstyr ikke fejler noget inden brug. Ved booking og betaling accepterer gæsten at stå til ansvar for eventuelle mangler og skader på inventar og udstyr, der er opstået under opholdet. Eventuelle fejl, mangler og uheld, skal hurtigst muligt meddeles til Lynæs Surfcenter. Ved booking og betaling accepterer gæsten at dække eventuelle omkostninger ved ekstraordinær rengøring, reparation og genanskaffelse af bortgået eller ødelagt inventar. Lynæs Surfcenter sender en faktura til gæsten efter skaden er udbedret.
Under opholdet
Det er muligt at ændre antallet af deltagere til kurser, camps og i overnatning indtil 14 dage inden ankomstdagen. Eventuelle opjusteringer af antal deltagere kan ske helt op til afviklingsdagen efter aftale med receptionen, såfremt der er ledighed. Det er ikke tilladt at være flere deltagere end angivet i bookingen. Enhver reservation er personlig og kan ikke overdrages uden tilladelse fra Lynæs Surfcenter – et brud på reglerne vil medføre omgående bortvisning uden mulighed for refusion.
Dyr
Vi elsker dyr, og det er tilladt at medbringe din pelsede ven i både Shoppen, på Strandbaren og i vores Tenthouse Supremes. En hund koster det samme som en ekstra person, og betalingen dækker ekstra omkostninger til rengøring.
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge indendørs i Lynæs Surfcenter, inklusiv telte og surfshacks. Det er heller ikke tilladt at ryge i Campsite grundet brandfare. Gæster, der ikke følger vores rygepolitik vil blive bedt om at forlade Lynæs Surfcenter. Rygning i vores overnatningsenheder medfører en ekstraregninger på 1895 kr..
Bål
Det er generelt ikke tilladt at tænde bål på Lynæs Surfcenter. Overnattende gæster har mulighed for at benytte sig af vores bålplads. Bålpladsen kan ikke bookes og skal deles med andre overnattende gæster. Lynæs Surfcenter stiller brænde til rådighed, mens gæsten selv skal medbringe grilludstyr. Lynæs Surfcenter har ret til at forbyde optænding af bål i hård vind eller ved risiko for brandfare. Gæster med spørgsmål til bådpladsen skal henvende sig i receptionen.
Mistede ejendele og sikkerhed
Lynæs Surfcenter er ikke ansvarlig for gæstens eventuelle ødelagte og mistede ejendele. Lynæs Surfcenter kan hverken garantere at kunne sende glemte ejendele og dækker heller ikke forsendelsesomkostningerne. Gæsten er ansvarlig for sin egen sikkerheden i Lynæs Surfcenter og ved ophold i havet. Vores gæster er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er mistanke om, at noget ikke er som det skal være.
Typografiske fejl
Alle mennesker kan begå fejl – og vi forbeholder os retten til at lave tastefejl på vores hjemmeside og sociale medier.
Klager
Ved mangler eller utilfredsstillende forhold bedes gæsten henvende sig til Lynæs Surfcenter hurtigst muligt, så forholdet kan udbedres. Vi gør en dyd ud af at drive en anstændig forretning, hvor kundenoplevelse og sikkerhed er i centrum. Såfremt der er yderligere uoverenstemmelser, henviser vi til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning.
Hvordan er det nu med cookie- og persondatapolitik (GDPR)?
COOKIE- OG PERSONDATAPOLITIK
Introduktion
Når du besøger vores website, indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål, og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering
Hvis du sletter eller blokerer cookies, vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Vi bruger udelukkende Googles add services, Facebook Business Manager og Mailchimp til cookiehåndtering.
Personoplysninger
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services, eller hvis du foretager køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.
Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, tabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Alle onlinebetalinger kører gennem stripe.com.
Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Du kan altid afmelde nyhedsbrevet i bunden af hvert udsendt nyhedsbrev.
Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.
Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer du modtager og eventuelt klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang, disse oplysninger er kendt. Du kan se, hvilke tredjeparter der er tale om i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvendes til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.