Live i Lynæs
Kom til lækker livemusik i Lynæs fem fredage i sommerferien (ooouuuhhhh yeeaaaaahh!). Få en sommerlig musikoplevelse med solnedgang som bagtæppe og sand mellem tæerne!
Datoer for koncerter i sommeren 2026:
10. juli – TBA
17. juli – TBA
24. juli – TBA
31. juli – Turboweekend
7. august – Poul Krebs
Live i Lynæs er traditionen tro fem open air koncerter, fordelt på fem fredage over sommeren! Alle koncerter er havekoncerter under åben himmel og med direkte adgang ned til stranden! Kombiner din koncertoplevelse med en middag på Madbaren eller en burger på Strandbaren ! Du kan også booke en overnatning i vores surfcamp og få the full experience (overnatning er inkl. koncertbilletter) !
Alt du skal vide om koncerter i Lynæs
Ofte stillede spørgsmål
Skal børn have billet?
Børn skal også have billet for at komme ind til koncerterne og der er ikke differentieret priser. Børn under 3 år er gratis at have med.
Kan man parkere?
Der er parkeringsplader på Lynæs Havn og disse er gratis at benytte. Er du i nærheden så anbefaler vi at du tager cyklen, da parkeringspladserne er presset under koncerterne – Så kan du også nappe en ekstra fadøl i baren ! 🙂
Kan man købe billetter i døren?
Ja hvis der ikke er udsolgt. 2025 var 4 ud af 5 udsolgt, så vi anbefaler at I køber inden
Hvornår starter koncerterne?
Vi åbner dørene klokken 17:00 og aflukker for alle der ikke har en koncertbillet. Opvarmning går på 18:30 og Hovednavn 20:00. Vi anbefaler altid at man kommer i god tid så man kan få gode pladser.
Kan man spise inden?
Ja! Vi har to steder man kan spise. Det ene hedder Strandbaren og er der hvor koncerterne bliver afholdt – Her man man få burgers, salater og snacks. Man kan ikke reservere bord på Strandbaren, så jo tidligere I kommer, jo større sandsynlighed er der for, at der er et ledigt bord. Man er altid velkommen til at tage tæpper og klapstole med, bare de bliver pakket sammen når koncerten begynder.
Ønsker du at spise middag inden koncerten, så skal du booke bord på vores Madbar – Madbaren ligger IKKE der hvor koncerten bliver spillet, men 200 meter fra, så vi anbefaler at du booker et tidligt seat.
Det er ikke tilladt at medbringe egne varer til nydelse på vores område 🙂
Hvad hvis det regner?
Vi har et stort overdækket område hvor der kan nyde mad og drikke, men koncerterne er altid under åben himmel og bliver ikke aflyst hvis det mod alt forventning skulle dryppe lidt – så klæd dig på til vejret og husk en god trøje til de sene timer når solen er gået ned <3
Kan man få en ledsager med?
Hvis du har et handicapkort kan du tage din ledsager med gratis.
Kan jeg få refunderet mine billetter?
Det er ikke muligt at refundere billetter til events. Læs øvrige forretningsbetingelser her.
Kan jeg overdrage mine billetter?
Ja det kan du tro. Skriv en mail til info@surfcenter.dk fra den mail som billetterne er booket med og skriv det navn og mailadresse som billetterne skal overdrages til.
Du kan senest overdrage billetter 48 timer inden koncerten.