Lynæs – fra fiskerleje til havn og by
Sæt dig til bords på Lynæs Madbar d. 20. november når Erik M. Sørensen kommer og fortæller om; Lynæs – fra fiskerleje til havn og by. Aftenen starter med en fællesspisning på langborde og herefter er der 1-1,5 times foredrag med billeder og mulighed for at stille spørgsmål. Billetter er først til mølle.
En historiske fortælling om personer og begivenheder, der fik stor betydning for Lynæs og områdets udvikling.
Foredrag ved lokalhistoriker Erik M. Sørensen
Et foredrag, der tager udgangspunkt i de foredrag, som lokalhistoriker Erik M. Sørensen tidligere har holdt om Lynæs. Der vil være fokus på nogle af de ildsjæle og forretningsfolk, som var med til at forbedre fiskernes vilkår og sætte Lynæs på Danmarkskortet. Vi skal bl.a. høre om kampen for at få bygget en havn, dens udvikling og et voksende erhvervsliv med fiskeri, handel og bådebyggeri. Alt sammen krydret med små fortællinger om personer og vigtige begivenheder.
Program
18:00 – Vi sætter os til bord
18:10 – Fællesspisning
19:30 – Fortælling og billeder
21:00 – Tak for i aften
Menu
Hovedret; Kalkuncuvette m. kartofler, dyp og vintersalat
Dessert; Æbletrifli med æbler fra Arresø, kaffe og te
Pris; 345,-