Lynæs – Arresø i kajak

From: DKK595

Kajakturen er en rejse igennem en række forskellige landskaber og starter fra den åbne strand i Lynæs, forbi Store Karlsminde Klint, Sølager, Grønnesssegaard Gods, Frederiksværk havn, Frederiksværk by og til sidst igennem kanalen under bøgetræerne i Arresødal Skov.

Turen er i alt 11 kilometer og tager mellem 3 og 4 timer med et par stop på vejen. Turen sejles altid i medvind, der er ingen steder med åbent hav, og der er lavt vand det meste af vejen. Med andre ord er turen for alle, der har mod på at sætte sig op i en kajak og ro derudaf med en guide en formiddag.

Arresøturen koster 595 pr. persen og er inkl. alt udstyr, guide og transport retur til Lynæs (som udgangspunkt sejles turen fra Lynæs, men hvis vinden er i øst, så sejles den fra Arresø). Intet certifikat eller lign. er påkrævet, men deltageren skal kunne svømme 100 meter og være over 12 år.

Vi sejler som udgangpunkt turen sidste søndag i hver måned og sidste gang i efterårsferien. Vi sejler gerne turen på forspørgsel til private grupper. Kontakt herom.

Varekategori: