Kite & Board Camp – Intermediate er for dig som allerede har stiftet bekendtskab med kitesurfing og ønsker at bliver en bedre og mere sikker kitesurfer. Om du har været en uge i Tanzania, på kite camp hos os eller har taget en masse timekurser, så er der her mulighed for at få enten opfrisket, eller trænet de færdigheder du mangler som kitesurfer. Vores primære fokus er kitesurfing, men vi beskæftiger os også med wakeboard, Longboard, skimboard og Stand up Paddle som en del af undervisningen. Udover at du selvfølgelig får mulighed for at blive en bedre kitesurfer, så får du en oplagt chance for at finde nogle kitebuddies og så skal du selvfølgelig også glæde dig til en weekend med overnatning i vores glampingtelte, mad fra vores lækre køkken, en tur i sauna og solnedgang i strandkanten!
Info
Program & undervisning
Vi tager udgangspunkt i Dansk Sejlunions kitesurfing diplom 2. Undervisningen er tilrettelagt som et vidergående forløb i kitesurfing. Det vil sige at vi ikke kommer til at gennemgå fx tilrigning og basic kitestyring, men at fokus fx er på korrekt board position, forskellige manøvre, udvidet sikkerhed og en stensikker launch. En del af undervisnigen kan også udføres på land, da vi fx har Long boards til at øve jibes og push teknik.
Uanset om du har meldt dig på kvindecamp, Juniorcamp, gruppecamp osv. har vi et fælles program, som vi tager afsæt i. Inden for disse rammer tilpasser vi den specifikke camp, som du har tilmeldt dig, så du får det bedste ud af din weekend.
Vi er naturligvis afhængige af vind og vejr, hvorfor programmet kan ændres og afvige undervejs. Dette vil dine instruktører informere om, når i mødes første dag, hvor de har en bedre vurdering af weekendens vejrmelding og i vil få nærmere information omkring weekendens program.
Dine dage på camp ser således ud:
Fredag
I ankommer til surfcentret kl. 15.00. Her vil i blive budt velkommen af jeres instruktører og blive indlogeret i teltene.
Før aftensmad ca. kl. 18.00 vil i have et aktivt element*. Efter aftensmad indbyder vi til fælleshygge i surfcentrets cafés flotte rammer. Baren er selvfølgelig åben!
Lørdag
Der vil være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9. Herefter mødes vi og gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr.
Før frokost ca. kl. 12. vil vi igen have et aktivt element* – muligvis et valgfrit træningselement om formiddagen.
Efter frokost går vi igennem noget teori og har endnu et aktivt element* før aftensmaden kl. 18.00 ca.
Efter aftensmaden er baren endnu engang åben og vi håber i vil nyde jeres sidste aften med os under halvtaget eller den åbne himmel.
Søndag
Der vil igen være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9, hvorefter vi gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr. Der vil være udcheck senest kl. 11, hvorefter vi laver plads til opbevaring af jeres bagage.
Før frokost ca. kl. 12 laver vi noget aktivt* og efter frokost og inden afslutning kl. 16 kan i regne med både noget teoretisk og *aktivt på programmet.
Kl. 15.30 mødes vi og laver en lille evaluering af weekenden og siger farvel og på gensyn 🙂
* De aktive elementer kan variere alt efter vind og vejr. Vi bestræber os på at have boards under fødderne på den ene eller anden måde. Det kan fx. være i form af en stand up paddle tur, Kitesurf, longboardtur til Hundested havn for is, wakeboard bag båd osv. Der kan også være aktive elementer i form af noget træning, volley kamp, badetur ved havnen osv.
Hvad koster det og hvad er inkluderet?
Campen kører over 3 dage. Den koster 3.995,- og prisen inkluderer:
- Overnatning i glampingtelte inkl dyne, linned og badehåndklæde (op til 4 pr telt)
- Fuld forplejning
- Videregående Kitesurfing undervisning teoretisk og praktisk
- Aktivitetsmoduler med undervisning i Wakeboard, skimboard, longboard og Stand up paddle.
- Alt udstyr
- Mulighed for Dansk sejlunion kitesurfer 1+2 certifikat
- Yoga
- Sauna
*Der gives ikke rabat på fravalg af overnatning samt medbringelse af eget udstyr.
Krav til deltager?
For at kunne deltage på campen, kræver det at du i forvejen har et godt kendskab til kitesurfing og at du kan svømme 200 meter uden svømmevest.
Lettere øvet har fx gennemgået:
- En kite camp hos os, i udlandet eller på Oure højskole inden for de sidste 3 år.
- Mere end 6 timers undervisning inden for de sidste år.
Såfremt din tidligere erfaring er mindre end ovenstående ska du vælge Kite og Board Camp – Beginner
Har du eventuelle sygdomme, epilepsi, sukkersyge mm. er det vigtigt at du gør os opmærksom på dette forinden kursets start.
Praktisk info
Du kan læse al praktisk info om at være på camp hos Lynæs Surfcenter her.