Windsurf

Tag på windsurfkursus i Lynæs! Lynæs strand er nemlig Danmarks sikreste surfspot! Vi har en stor lavvandstange, som giver dig det bedste afsæt for at komme hurtigt og sikkert i gang med en af de fedeste sportsgrene i verden.

Du kan finde kurser i windsurf fra 595,-

Er du interesseret i at komme på vandet med sejl og bræt, så er du kommet til det rette sted. Vi laver windsurfkurser fra dag til dag med det forbehold, at vejret passer. Vores windsurfundervisning er opdelt i grundlæggende, videregående og avanceret. Er du helt ny, skal du starte med et grundlæggende kursus. Når du har styr på det grundlæggende, kan du fortsætte til videregående – og til sidst, når du er rigtig skarp, kan du starte på et avanceret kursus!

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg leje udstyr hos jer?

Selvfølgelig kan du det, men vi kræver, at du som minimum kan det, man lærer på det grundlæggende kursus.

Du kan se alle udlejningspriser her

Hvor gammel skal man være for at deltage på hold?

Man er gammel nok til at windsurfe, når man kan hive sit eget sejl op. Vi har små sejl (1.5 m2), så de mindste, vi har med, er helt ned til otte år. Såfremt du booker for børn i alderen 8-11 år, kan vi kræve, at du som forælder kommer med ud i vandet og assisterer dit/dine børn. Det kræver ikke windsurferfaring at være assistent, men hvis du booker i skuldersæsonen, anbefaler vi, at du lejer en våddragt med – se udlejningspriser her

Deltagere skal i øvrigt kunne svømme 200 meter med redningsvest, men der er lavt, så det er ikke noget, man praktisk skal ud i under kurset.

NB: Hvis du har en rigtig vandhund i husstanden, så tjek vores sommercampkalender her

Hvad lærer man på det grundlæggende kursus?

Du kan læse de konkrete læringsmål for det grundlæggende windsurfkursus her.

 

Jeg har prøvet det før, kan jeg så deltage på det videregående hold?

Hvis du har styr på læringsmålene for det grundlæggende kursus, kan du begynde at booke videregående kursus. Du kan se læringsmålene for det videregående windsurfkursus her.

Har I pro-udstyr?

Vi har primært begynderudstyr, men vi har da en Neilpryde X-ride 6.5 og et JP Magic Ride 130L – den sejler superfint! Vi har alt i mindre sejl, men kun inden for begynder- og freeridesejl.