KiteweeQ

Weekendcamp kun for kvinder! Lær at kitesurfe, eller bliv bedre til at kitesurfe i selskab med de sejeste piger på vandet. Udover kitesurf er der også yoga, wellness og maksimal hygge på programmet.

Der er to kvindecamps i løbet af sommeren:

4.-5. juli
15.-16. august

I samarbejde med Therese Taabbel & Emeley Freja præsenterer vi KITEWEEQ – Girls only

Elsker du kitesurf, og ønsker du at nyde friheden på vandet med andre kvinder? Så er Kite WeeQ lige noget for dig! Campen henvender sig både til begyndere og øvede, der ønsker en sjov og aktivitetsfyldt weekend med fokus på kitesurf i selskab med andre vandglade tøser!

NYT NYT NYT

KiteweeQ 2020 bliver inklusiv overnatning under tag! Vi dropper teltene og rykker ind på Store Karl Strandgård, som ligger lige ud til vandet og er super tæt på Lynæs surfspot.

Vælg din pakke

Du kan deltage på KiteweeQ 2020 på to måder. Du kan enten deltage som selvkørende kitesurfer, hvor du har alt udstyr og kan stå selv ude i vandet – det, vi kalder grundpakken, eller du kan deltage som begynder, hvor der er ekstra instruktører pr. deltager og alt udstyr inkluderet – det, vi kalder grundpakken + begynderpakken. Book her, eller læs mere under ofte stillede spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på specifikke spørgsmål om campen. Har du spørgsmål om generelle ting til camp som fx mad, aflysningspolitik osv., så kan du finde dem her

Hvor og hvornår er det?

Vi har i år to weekender med KiteweeQ : 6.-7. juni og 15.-16. august

Vi starter lørdag kl 10:00 ved Store Karl Strandgård, hvor alle vil blive indlogeret. Campen kører indtil kl. 16:00 søndag, men man er velkommen til at sejle videre i Lynæs hele dagen.

Adresser:

Store Karl Strandgaard: Store Karlsmindevej 86, 3390 Hundested

Lynæs Surfcenter: Lynæs Havnevej 8, 3390 Hundested, +45 29 87 77 66

Hvad er inkluderet i pakkerne?

Almindelig deltager:

  • Fuld forplejning
  • Overnatning på Store Karl Strandgård
  • Undervisningsoplæg og instruktørsparring på stranden
  • No wind aktiviteter
  • Maksimal pigehygge

Tilkøb af undervisningspakke:

  • Holdundervisning efter Dansk Sejlunions standarder
  • Al udstyr tik kitesurf inkluderet
  • Mulighed for DS certifikat
Er jeg erfaren nok til at deltage?

JA! Alle kan deltage, ny som øvet, men vær opmærksom på, om dit niveau er godt nok til selv at kunne håndtere din kite, hvis ikke du tilkøber en undervisningspakke.

Som deltager uden køb af undervisningspakken skal du selv medbringe alt udstyr, som er nødvendigt for kitesurf. Har du selv udstyr, men er i tvivl, om du har nok erfaring til at deltage uden undervisningspakken, skal du læse kitesurfer 1 diplomet igennem og vurdere, om du opfylder kriterierne under overskriften ”Det kan jeg”. Desuden skal du kunne svømme 200 meter.

Du er også velkommen til at kontakte os, så giver vi en vurdering.

Hvad kan jeg forvente af undervisningen?

Der vil blive arbejdet på at nå dit næste “kitesurfmål” inden for trygge rammer i Lynæs. Har du lige lært at holde up-wind, eller ønsker du at prøve kræfter med din første backroll eller unhooked trick, så har du nu muligheden.
Har du tilkøbt undervisningspakken, er der tilknyttet instruktører, som vil stå for undervisningen. Du vil her nå igennem alt det basale som trainerkite og teori, så du er klar til selv at kunne tage på vandet.

Videregående:
Vi forsøger at udfordre dit niveau både på vand og på land. KiteweeQ formatet er super kompakt, så forvent ikke privatundervisning på vandet, men i stedet nogle temmelig gode oplæg omkring kitesurf – hold dig endelig ikke tilbage med at spørge løs! Derudover har vi god erfaring med, at den bedste sparring er mellem deltagerne, da alle har været på det samme niveau på et tidspunkt i løbet af deres kitesurfrejse. Du kan vælge mellem to weekender, og på begge camps har vi prioriteret mindre hold til en god pris. Derfor er det heller ikke garanteret, at både Therese og Emely vil deltage på hver enkelt camp.

Undervisningspakke (tilkøb)
Mange af dem, som booker undervisningspakken, har allerede prøvet kitesurf, men mangler det sidste for at komme på boardet. MEN selv om du er helt grøn og kun har kitesurfet på instagram, kan du sagtens deltage! Vi deler jer op i teams ud fra jeres erfaring.

Forvent tre-fem deltagere pr. instruktør og ca. seks timers undervisning om dagen, alt efter forholdene.

Som noget nyt i år er der vindgaranti, hvilket betyder, at skulle vinden udeblive hele weekenden, er det muligt at få seks timers gruppeundervisning på en dag med mere vind efter campen. Dette er naturligvis uden ekstra afregning.

Vi prøver så vidt muligt at hyre kvindelige instruktører til vores begynderundervisning, men det er ikke altid lige nemt. Derfor håber vi også, at dette koncept vil trække flere kvinder til kitesurf!

Hvor skal jeg sove?

For at skabe den bedst mulige oplevelse har vi i år indlogeret hele campen på Store Karl Strandgård. Gården er en super hyggelig gård med alle de faciliteter, som en camp har brug for. Alle bliver indlogeret på værelser med fire-otte sovepladser.

Hvem er instruktørerne?
EMELY FREJA

Emely har i løbet af de sidste fem år jagtet vinden kloden rundt for at finde de bedste forhold til både freestyle og bølger. Hendes passion er vand, og hun elsker at formidle både kitesurf og yoga videre til andre.

THERESE TAABBEL

Therese er en af Danmarks sejeste og bedste kvindelige kitesurfere. Therese ligger netop nu nummer syv på verdensranglisten i freestyle. Hun står altid for god stemning og smil på vandet. Derudover er hun netop blevet signet som Red Bull atlet!

Hvor mange deltager på campen?

Vi har et maksimum på 28 deltagere pr. weekend. Ud af de 28 har 12 kvinder mulighed for at tilkøbe undervisningspakken.

Hvor gammel må man være?

Sidste år strækkede alderen sig helt fra 18-55, så du skal ikke være bange for at være alderspræsident 🙂

Hvornår er der yoga?

Morgenyoga er med til at kickstarte dagen og er en perfekt måde at få gang i systemet og kroppen inden en tur på vandet. Udover kitesurf vil der hver dag alt efter vejrforholdene være yogaundervisning. Der vil her blive lagt vægt på styrke og udstrækning af specielt de muskler, vi benytter til kitesurf. Vi vil her arbejde med nogle gode udstrækninger, man nemt kan lave før og efter kitesurf. Vi har allieret os med kitesurfer og udannet yogainstruktør Emely Freja, som vil stå for både yoga og kitesurfundervisning.

Outdoor wellness – hvad er det for noget?

Dansk sommer kan være en kølig omgang, men Lynæs har løst problemet! Vi er nemlig indehaver af et vildmarksbad og en sauna – begge med udsigt til kitespottet. Der bliver uden tvivl tændt op for dem i løbet af weekenden. Hop ind se mere HER

Hvilke no wind aktiviteter er der?

Sker det, at der kommer en dag uden vind, er vi klar med masser af fede no wind aktiviteter. Der er mulighed for at tage på SUPtur, SUPyoga, ro i kajak, stå på wakeboard bag båd eller udfordre hinanden i volley. Ellers nyder vi solen og hygger og netværker med hinanden. Vi kommer helt sikkert ikke til at kede os.