Outdoor Cooking

Lad der gå vildmand i dig og lav mad over åben ild! Lej et fuldkomment lav-mad-over-bål-kit og en lækker utilberedt menu og kast dig ud i den fuldendte Nak og Æd-oplevelse med udsigt over Isefjorden.

Beliggende lige ud til stranden finder du tre skønne bålsteder. Tre skønne bålsteder, der kan blive dit private udekøkken for 3 timer. Og du skal ikke engang tænke på maden eller handle ind, for vores helt egen kok har klaret det hele for dig.

Det er Nak og Æd møder Aarstiderne!

Vi sørger for både brænde, optænding, pande, udstyr og klargjort mad, der nemt tilberedes over bålet. Du skal bare beslutte dig for om du skal have desserten med.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Jeg er vegetar - er der et alternativ til mig?

Ja, du har mulighed for at vælge en vegetarmenu, når du bestiller. Da konceptet er family style, hvor alle spiser det samme, vil den vegetariske menu skulle bestilles til hele gruppen. Prisen er den samme.

Hvad består menuen af?

Menuen skifter efter årstid og udvalg, men vil altid består af en gedigen hovedret, der er nem at tilberede. Dertil har du selv mulighed for at tilvælge snobrød og dessert.

Jeg har allergi. Hvad gør jeg?

Du kan skrive i kommentarfeltet ved bestilling omkring eventuelle allergener. Så gør vi vores bedste for at imødekomme dine behov.

Hvor lang tid har jeg mit bålsted?

Din booking gælder i 3 timer. Det giver tid til opsætning, klargøring af bål, madlavning og det allerbedste: spisning 🙂

Skal jeg selv medbringe noget?

Som udgangspunkt sørger vi for alt du skal bruge for både at lave bål, mad og spise det. Vi anbefaler at du klæder dig efter vejret, så du kan holde varmen.

Hvad hvis det er dårligt vejr?

En klog mand sagde engang: Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig beklædning. Som udgangspunkt er det ikke muligt at afbestille/aflyse sin bestilling mindre end 72 timer før. Såfremt det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lave bål grundet vejret, aflyser vi selvfølgelig og refunderer dine penge.

Må man medbringe sin egen mad?

Det har du slet ikke lyst til, når du først har smagt maden hos os 🙂 Men det er ikke muligt at medbringe egen mad. Når man bestiller en bålplads forudsætter det også at man bestiller menuen.

Hvad med drikkevarer?

Du kan købe drikkevarer i vores caféen under hele dit besøg. Du kan både vælge at købe det, når du afhenter dit udstyr eller løbende, når tørsten melder sig. Du kan læse mere om vores udvalg af drikkevarer her.

Det er ikke muligt at medbringe egne drikkevarer.

Hvor afhenter jeg min bestilling?

Alt udlevering af udstyr og anvisning af bålsted sker i vores reception som du finder lige overfor vores foodtruck. Her får du besked omkring afhentning af mad og det er også her at du afleverer alt udstyr igen.