Outdoor
Oplevelser

Hvis du nu en dag skulle få lyst til andet end Lynæs Surfcenter (som om!), har området temmelig mange lækre hotspots, som vi gerne vil dele med dig. Nordsjælland er  ret rå og på mange måder unik. Her er tonsvis af gode gemme- og kyssesteder, udkigsperler, vandreruter og andre vilde naturoplevelser, der er balsam for sjælen.

Her får du et lille udpluk af alle perlerne – og ellers er VisitNordsjælland også altid et kik værd.

 

Stejlepladsen En sti langs de fredede skrænter omkring Lynæs, Sølager og Store Karlsminde. Hotspottet på denne tur er den øverste skrænt ved Sølager, hvor du får byens bedste solnedgang.

Lynæs havn  autencitet for alle pengene og ikonisk badebro samt fyr med (næsten) hemmelig bænk og sublim udsigt.

Knud Rasmussens Hus/Skansen en af byens helt store naturoplevelser, hvor Kattegat og høje skrænter tager pusten fuldstændigt fra dig.

Valdemar Poulsens Høj området bag Lynæs Kirke, hvor en smuk skovsti giver dig et vildt vue over Isefjord og helt til Rørvig.

Kikhavn ældgammelt og super charmerende fiskerleje med stråtag og hyggekroge overalt.

Melby Overdrev Sjællands største hede med dyrerig natur og sjældne, særprægede planter.

Tisvilde Hegn Danmarks måske smukkeste mountainbikerute, som du også snildt kan tage på almindelig cykel.

Grønnessegaard Gods et familieejet gods, der sælger økologi fra både plante- og dyreriget. Og som også bare er betagende at besøge, fordi det er et smukt, velholdt gods med overdreven go’ beliggenhed til skov og strand.

Tothaven en lille familiedrevet besøgsgård, der nok ikke fås hyggeligere. Og så er de specialister i hjemmelavede gedeis og gedeoste. Café får du også med, når du tjekker ind her.