Live på Madbaren torsdag d. 21. marts med Bree Carter

De har været i Lynæs et par gange efterhånden og deres karriere er kun gået en vej siden vi har lært dem at kende – og det er op! Derfor er det med glæde, at vi endelig kan invitere indenfor til en Bree Carter koncert på Madbaren torsdag d. 21. marts 2024. Koncerten starter klokken 19:30 og billetter koster 150,-. Det er muligt at spise inden – se menu her. Dørene åbner klokken 17:30. Hvis du skal spise skal du være der senest 18:30 og vi lukker dørene helt fra klokken 19:00. Skriv venligst i kommentarfeltet om I spiser med eller ej. KØB BILLET

Lidt om Bree; 

Bree Carters første single ’Higher’ fløj ind på hitlisterne med en helt usædvanlig debut. Den bød blandt andet på P3’s Uundgåelige, P4 Hit Tip, Voice Choice og afspilninger på i alt 27 forskellige danske radioer – herunder P3 og The Voice, men også P4, ABC, ANR og mange flere.

Nu er bandet klar med deres nye single ’Runaway’. Sangen beskrives bedst af Brees egen tante, der ovenikøbet har feature i sangen, med ordene: ” This is me, this is how I’m going to be, this is how I’m gonna love” (Andrewnita ”Cookie” Roland). Med andre ord, handler sangen om at møde den rette, men på det forkerte tidspunkt. I modsætning til den klassiske break-up sang, ses den følelsesmæssige sårbarhed i ’Runaway’ også hos fyren. Med en energifyldt saxofon og et beat der skubber Brees fyldige vokal frem, er ’Runaway’ uden tvivl din næste ørehænger.

Et stærkt kendetegn for gruppen, er den melodiske saxofon, som tager deres lyd til et drømmende niveau, som viser, at sax aldrig har lydt bedre. Bree Carter har skabt et band der med Brees fyldige, genkendelige vokal, harmonisk sax og et energisk beat, sætter ild til sjælen!