Banko med Rasmus Botoft

En ganske særlig og hæsblæsende bankoaften på Strandbaren hvor alt kan ske. Der vil være breaking news om tallenes oprindelse, undervisning i primtal og tværsum og gode råd til et bedre liv. Vind mad, tøj, både, billeder af heste, sjældne lp plader og fisk, vind måske din nabo, vind dit liv tilbage. Ved sin side har Botoft DJ Steen Rock der spiller glemte hits på vinyl. En vanvittig aften hvor ingen går tomhændede hjem.

Arrangementet løber af stablen d. 13. juli 2024 klokken 19:30. Entréen er gratis, det kræver ingen tilmelding og du kan købe plader i baren på vej ind.