Fællesspisning

Fællesspisning er aftenen hvor du kan få hilst på lokale venner og vendt boligpriserne i Lynæs og omegn. Vi sørger for et lækkert måltid mad til hele bordet, så det eneste du skal bekymre dig om, er at få bestilt fadbamserne i baren. Fællesspisning bliver afholdt på udvalgte tirsdage og du kan se ledige datoer under booking.

Fællesspisning i Lynæs step-by-step

  • Tilmelding sker ved at du køber billet til dig selv og evt. dem du vil have med her – I behøver ikke bestille samlet da vi sidder på langborde og seating foregår first come first serve – Hvis I vil øge chancen for at sidde sammen, råder vi jer til at komme når vi åbner kl. 17:30
  • Dørene åbner kl. 17:30 og maden serveres kl. 18:00 sharp. Hvis du kommer efter kl. 18:00 er din billet gået tabt og du kan ikke deltage eller få maden med hjem senere – Fællesspisning er noget vi gør sammen.
  • Du køber dine drikkevarer i baren inden og kaffe / kage kan tilkøbes efter
  • En fællesspisning er ikke en traditionel restaurantoplevelse med enkeltserveringer og bordservice, det er en fællesspisning, hvor vi spiser sammen, hygger sammen og tager af bordet sammen – madlavning og opvask klarer vi.
  • Fællesspisning er et event og billetter kan ikke rykkes eller refunderes uanset årsag
  • Menuen er hvad menuen er på den valgte dato, kig efter vegetardage 🙂
FAQ

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Jeg er vegetar - er der noget for mig?

Der er fremover ingen vegetaroption på fællesspisningerne men der er dedikeret vegetar fællesspisninger. Madbaren åben som normalt selvom der er fællesspisning og her er masser vegetarmuligheder.

Er der børnemenu?

Nej. Til fællesspisning spiser vi det samme, men I må gerne bestille fra Madbaren menukort til ungerne 🙂

Er der bordservering?

Ja – alt maden serveres family style ved bordene. Det betyder at hvert bord får maden serveret på fade til deling. Det forventes dog at man selv hjælper til med oprydning, da dette er en fællesspisning og ikke en restaurant.

Drikkevarerne skal du selv bestille og hente i baren.

 

Er der dessert og kaffe med?

Billetten indeholder kun adgang samt et måltid mad til fællesspisning. Dertil vil det være muligt at tilkøbe kaffe/the og dessert i caféen på selve dagen.

Jeg kan ikke komme alligevel, hvad nu?

Vi refunderer ikke billetter til fællesspisning, men du er velkommen til at give den til en anden.

Fællesspisning går under kategorien “events” (arrangementer), hvor det ikke er muligt at refundere. Du kan læse vores forretningsbetingelser her.

Skal jeg købe billet inden eller kan jeg bare dukke op?

Du skal købe billet inden. Du kan købe dem lige her.

Du kan købe billetter op til 2 timer inden start, hvis der er plads.

Kan man købe maden som takeaway?

Desværre 🙂