Lynæs er det perfekte sted at windsurfe både for begyndere og øvede. Det store lavvandsområde og placeringen inde i en fjord gør, at du aldrig kommer på dybt vand eller driver til havs! Vi har vind, vi har kurser, vi har udlejning og nå ja, så serverer vi en fremragende økologisk basistakaffe!
Er du interesseret i at komme på vandet med sejl og bræt, så er du kommet til det rette sted. Vi laver windsurf kurser fra dag til dag, med det forbehold at vejret passer. Vores windsurf undervisning er opdelt i grundlæggende, videregående og avanceret kurser. Er du helt ny, skal du altid starte med et grundlæggende kursus. Når du har styr på det grundlæggende, kan du fortsætte til videregående, og til sidst, når du er rigtig skrab, kan du starte på et avanceret kursus! Se læringsmålene her:
Grundlæggende windsurf er det første skridt i din windsurfkarriere og gennemgår de helt basale elementer. Du er igennem det grundlæggende kursus på 2 timer og skal herefter booke videregående. Bemærk at de grundlæggende færdigheder er påkrævet før du kan leje udstyr på egen hånd.
Jeg kan
Jeg ved
Jeg har prøvet
Du kan komme på det videregående kursus når du har gennemført det grundlæggende krusus. Du kan godt melde dig på det vidergående kursus hvis du er helt sikker på at kunne hele det grundlæggende. Vores videregående kursus varer 2.5 timer af gangen og du vil typisk være 5-15 gang på et videregående kursus før du starter på et avanceret kursus.
Jeg kan
Jeg ved
Jeg har prøvet
Vi underviser normalt kun avanceret windsurfing som privatlektioner, men du kan sagtens deltage på videregående hold og spørge indstruktøren til nedenstående punkter.
Jeg kan
Jeg ved
Jeg har prøvet
Vi tilbyder en række forskellige begynderkurser. Noter at det er begynderkurser og udstyret ligeledes er til begyndere. Skal du have avanceret undervisning i fx vandstart og jibes, så skal du booke en privat instruktør. Du kan også booke en privat instruktør hvis du ikke vil på hold.
Du kan finde svar de fleste spørgsmål her, ellers er du altid mere end velkommen til at kontakte os direkte: her
Man er gammel nok til at windsurfe når man kan hive sit eget sejl op. Vi har små sejl (1.5 m2), så de mindste vi har med, er helt ned til 8 år. Såfremt du booker for børn i alderen 8-11 år, kan vi kræve, at du som forældre kommer med ud i vandet og asisterer dit / dine børn. Det kræver ikke windsurfing erfaring at være asistent, men hvis du booker i skuldersæsonen anbefaler vi, at du lejer en våddragt med - se udlejningspriser her
Deltagere skal i øvrigt kunne svømme 200 meter mest redningsvest, men der er lavt, så det er ikke noget man praktisk skal ud i under kurset.
NB: Hvis du har en rigtig vandhund i husstanden, så tjek sommercamp kalender her
Det grundlæggende kursus handler rigtig meget om at blive selvkørende og have styr på at finde og rigge sit eget udstyr, sådan at vores instruktører ikke skal løbe rundt mellem kursisterne for at hjælpe med de mest basale færdigheder. Det vil sige, du skal have styr på at sætte udstyret sammen, finde din våddragt størrelse osv. sådan at du ikke sænker hele holdet. Hvis du har styr på alt det og kan stå selvstændigt ude i vandet uden at instruktøren er ved dig, så kan du godt booke videregående hold :-)