kitesurfing camp

Kitesurfing camp

lær at kitesurfe på 4 dage!

Vil du lære at kitesurfe? Har du måske allerede fået dine første meter på vandet men mangler bare det sidste? Eller vil du bare have 4 dage i godt selskab ved et af Danmarks bedste kitespots? Så er kitesurfing camp helt sikket noget for dig!


Kitesurfing camps er en populær måde at lære at kitesurfe på. Den intensive læringsform og det sociale aspekt er en unik måde at komme ind i sporten på. Rammerne for årets kite camps bliver dannet af et stærkt hold Dansk Sejlunion Certificerede kitesurf instruktører, der vil undervise dig på et af Danmarks bedste begynderspots, Lynæs. Spottet virker i stort set alle vindretninger. Der er lavt, og vi, Lynæs Surfcenter, har faciliteterne, der skal til for at danne ramme for den perfekte kite camp.

Du slår telt op lige ned til vandet på vores store græsareal, og under vores halvtag bliver der hver dag serveret morgenmad, frokost og aftensmad. Alt du skal gøre er at møde op, så sørger vi for undervisning, underholdning, forplejning og surf vibes. Du vil hele ugen blive undervist på dit niveau, og vil med garanti komme hjem som en bedre kitesurfer. 

 

HVEM, HVOR, HVAD?

Campen er for alle kitesurf-interesseret – begynder som øvede. Det eneste krav for at komme med på campen er, at man er åben for nye mennesker, og er fyldt 18 år. Der bliver afholdt en camp i starten og en i slutningen af sommeren:  

Datoer for camps 

Camp 1: Kristi himmelfart ferien 25-28 maj 

 Camp 2: 17-20 august 

Psst! – Hvis du ikke kan nogle af datoerne, så laver vi normale kiteskurser fra april til september.  

NO-WIND ACTION

Det er ingen hemmelighed, at vi kan få dage uden vind. Derfor har vi lavet et solidt aktivitetsprogram, hvis vinden skulle vise sig at udeblive en dag. Ud over at man kan nyde solen i vores Fatboys, bade ved stranden eller bare lytte til lidt lækker musik på vores store græsareal, så har vi SUP’s, kajakker, windsurfere, båd, tube, banan, wakeboard, vandski, longboards, volleyball, fodbold, basketball og bordtennis til rådighed. Ud over alle vores aktiviteter, har vi også arrangeret et seminar i alt, hvad der er værd at vide om udstyr, det at rejse med kitesurfing, og hvordan man kommer videre med sin kitesurfing karriere. Med andre ord; vi lover, du ikke kommer til at kede dig!  

PROGRAM

Hvad angår maden så vil der hver morgen fra klokken 8:00 blive serveret morgenbuffet i form af den traditionelle frugt, yoghurt, havregryn, müsli, cornflakes osv. Frokosten bliver hver dag serveret fra klokken 13:00, og består af det kolde bord eller varm ret. Aftensmaden, fra klokken 18:00, bliver en overraskelse, men vi kan røbe, at det primært bliver over åben ild. Der vil derudover hele dagen være frisk frugt og koldt vand til rådighed. Er du vegetar, eller er der noget, du ikke kan tåle, skal du skrive det i tilmeldingen. Det endelige program bliver sendt ud en uge før camp start.  

UNDERVISNING 

NYBEGYNDER: Undervisningsformen er et grundlæggende teoretisk forløb med alt den viden, du skal bruge for at kunne gennemføre Dansk Sejlunions ”kitesurfer 1” diplom. Vi kan ikke garantere dig diplomet, men vi vil gøre vores bedste for, at du står med et i hånden, når ugen er omme! Der er som maksimum 4 personer pr instruktør, for at gøre det så effektivt som muligt. Så snart alle er tjekket ind på ankomstdagen, begynder vi undervisningen. Vi prøver så vidt muligt, at matche dit niveau, da mange af vores deltagere allerede har lidt erfaring inden for kitesurfing. Er du lynhurtig og oppe på brættet første dag, har vi god erfaring med at lade hold af to ligge og øve med bræt og drage. Det er instruktøren der vurdere kursistens niveau.  

HANG-AROUND: Som noget nyt, har vi valgt at tilknytte en instruktør til Hang-around holdet. Da mange af vores deltagere er erfarne, men har et klart ønske om at forbedre deres evner, er vores Hang-around instruktør klar til at hjælpe med tips og tricks. OBS! Det forventes at du opfylder kravene for Kitesurfer diplom 1, for at kunne deltage i Hang-around undervisningen. Praktisk vil der blive fokuseret på vendinger, tricks og håndtering af kite på dybt vand. Teoretisk bruger vi videoundervisning til en bedre forståelse af trim og sikkerhed. Er der stemning for det, bruger vi tid på at gennemgå wave-surfing og grej.   

HVAD SKAL JEG MEDBRINGE?

Booker du begynderpakken, så er alt det udstyr du skal bruge på vandet inkluderet. Alt hvad du skal bruge på land, skal du selv stå for. Det er meget vigtigt, at du udfylder alle felter omkring kropslige proportioner, sådan at vi kan have passende udstyr klar til dig. HVIS du allerede har egen våddragt, vådsko, trapez, hjelm eller sågar kite og bræt, må du meget gerne skrive det i tilmeldingen, så der ikke bookes udstyr forgæves. For dem der booker Hang-around, er udstyr IKKE inkluderet.  Overnatning foregår i eget medbragt telt, som kan slås op på vores græsplæne. Har man ekstra kabiner i teltet, bedes man gerne melde det ud, sådan at vi kan samle os lidt sammen! Indlogering i nærtliggende Bed & Breakfast kan også arrangeres. Både Djursnæs og Mariehønen ligger et spytkast fra vores tilholdssted og er super hyggeligt! Har man forinden camp start besluttet sig for, at man i denne sæson skal starte som ”rigtig” kitesurfer og endnu er uden udstyr, så har vi gode tilbud på alt fra våddragt til komplette kitepakker. Der tilbydes ikke priskompentation for eget medbragt udstyr.  

 

TILMELDING OG PRISER

Begynderpakke: 3895,- kr. Prisen inkluderer:

  • 4 dages DS-certificerede gruppeundervisning
  • 4 dages komplet udstyr
  • 3 dages fuld pension (eksl. drikkevarer)
  • 3 overnatninger
  • Kitesurfer 1 teori og mulighed for diplom.
  • Fri adgang til alle vores aktiviteter  


Hang-around pakke, for lettere øvede med EGET udstyr: 1295,- kr. Prisen inkluderer:

  • 3 dages fuld pension (eksl. drikkevarer)
  • 3 overnatninger Kitesurfer 1 og 2 teori
  • Fri adgang til alle vores aktiviteter


Tilmelding sker under booking > camps > KITE CAMP
Når du har sendt tilmeldingen, modtager du en bekræftelse via. mail, hvor du bliver informeret om, om du er skrevet op, eller er kommet på venteliste. Din booking er først sikret, når vi har modtaget depositummet på vores konto. Depositummet refunderes ikke ved eventuel afbestilling.

Depositummet på 1000,- kr skal overføres til:
Reg nr: 8117
Konto nr: 4058032
Nykredit Bank A/S

I overførslen skal du skrive dit navn og booking nummer, så vi kan identificere din bestilling. Har du spørgsmål eller lign., er du mere end velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.

Vi glæder os til 4 dage med kitesurfing og massere hygge!

 

Lynæs surfcenter

Lynæs Havnevej 8
3390 Hundested
KORT

kontakt os

Telefon: +45 29 87 77 66
Email: info@surfcenter.dk

Åbningstider

Butikken har åbent lørdag og søndag 10-16 til og med søndag d. 27. august.

Ring for udlejning uden for åbningstiderne

Kurser og camps kører uafhængigt af butikkens åbningstider. Se booking for ledige tider.